onsdag den 4. januar 2012

Godt nytår!

Så blev det 2012 og vi er kommet godt over julen og nytåret. Vi har haft en dejlig juleferie og nu er hverdagen startet igen, hvilket jo slet ikke er så ringe. Vores juletræ står stadig og stråler omend grenene er begyndt at hænge lidt, så det ryger nok ud i weekenden. Alle vores nisser er lagt til at sove i kasserne og hver eneste år når jeg pakker dem ned tænker jeg lidt over, om vi mon er blevet velsignet med en lille levende baby næste gang de bliver taget frem !? De tanker havde jeg også i søndags da jeg lagde låg på kasserne og samtidig sendte jeg nogle tanker til vores små engle. De sidste to år har vi oplevet noget af det værste, nemlig at få taget tre små liv fra os og frygten for hvad 2012 mon har at byde på gnaver allerede i mig. Der er så mange tanker der flyver rundt i hovedet på mig og de er så svære at få ro på. Hvis vi tager beslutningen om ikke flere børn, så kommer vi i hvertfald ikke ud i flere dødfødsler, men tænk nu hvis - tænk nu hvis det lige præcis er i år det vil lykkes at få det sidste velskabte barn !! - og omvendt tænk nu hvis vi endnu en gang skal sige farvel til et lille kærlighedsbarn, det magter vi bare heller ikke. Gid nogen dog kunne spå om fremtiden og hjælpe mig lidt på vej, det er så svær en beslutning at tage da ønsket jo er så stort og ikke nemt at opgive. Man fortyder ikke de børn man har fået, men dem man ikke fik siger de kloge ! Hvorfor skal vi rammes sådan af sort uheld og mon vi har taget vores tørn nu ???
I need a f...... answer !!

1 kommentar:

  1. Godt nyåt søde M-L. Når jeg læser det her..ja så læser faktisk dit svar og du har det inden i dig selv du skal bare finde det <3
    Jeg er af den overbevisning at hvis det er mennignen sker det...og det var mennigen de 3 små skulle forlade livet inden de fik lov at leve det..de er med til at skabe dig...vi får alle udfordringer nogle flere end andre og der er du så..men du får ingen opgave du ikke kan magte...Masser af tanker og kæmpe kram <3

    SvarSlet