søndag den 29. januar 2012

Sne !

Jaaa så kom der lidt mere sne. I dag har vi været ude på kælkebakken i Sondrup. Den bakke kælkede jeg selv på som lille og jeg mindes nu den var meget større ;-) Vi havde hele bakken for os selv, så der var ingen at tage hensyn til. Det var bidende koldt og vinden skarp, men det var også mega hyggeligt og sjovt ;-)
 
Sofia råhygger i kulden.

Anna med Rufus i baggrunden.

Efter en formiddag ude i sneen hygges der nu indendøre med Ramasjang, Ipads og MGP musik..


GOD SØNDAG.

søndag den 22. januar 2012

2012..

Så er vi kommet godt i gang med 2012. Der har dog været en del sygdom i vores lille familie, men nu regner vi med at det kapitel er overstået (7 9 13)
2012 bliver et år med mange begivenheder, Jesper og jeg har 10 års dag, Jesper fylder 40 år, min søster fylder 40 år, min far fylder 70 år og hvem ved om 2012 også er året hvor vi måske kunne blive velsignet med den længe ventede lillesøster. Selv sommeren bliver anderledes for i år tænker vi på at tage pigerne med til Paris, bosætte os på et af Disneylands hoteller og så ellers bare overgive os til Disneys univers i 4 dage. Ja !- tror faktisk at 2012 er vores år.
Nu er det ovenikøbet snart vinterferie og så skal vi fejre vores lille Anna, Anna som jo faktisk slet ikke er så lille længere, tænk en gang at Anna fylder 5 år !! Og hvis Anna fylder 5 år, ja så må Sofia jo fylde 8 år til sommer, 8 år !!!
Jeg kan mærke at jeg bliver inspireret af mange af de andre blogs jeg læser - det kribler og krabler i mine hænder for at blive bare halvt så kreativ som mange af jer andre. Derfor har jeg sat mig for at jeg vil lære at hækle. Jeg vil rigtig gerne kunne hækle små søde dyr, hårpynt, tæpper og alt mulig andet. Så jeg skal ha' købt mig en hæklepind og noget garn og så ellers ind til min kære mor og lære at gøre hende kunsten efter.
Og så må det ellers snart godt blive forår og luften blive lun - kom maj du søde milde ....

onsdag den 4. januar 2012

Mon jeg kan lægge billeder ind ??

Forsøger mig lige med et gammelt foto af Sofia som lille.


- og et af Anna som lille.




Godt nytår!

Så blev det 2012 og vi er kommet godt over julen og nytåret. Vi har haft en dejlig juleferie og nu er hverdagen startet igen, hvilket jo slet ikke er så ringe. Vores juletræ står stadig og stråler omend grenene er begyndt at hænge lidt, så det ryger nok ud i weekenden. Alle vores nisser er lagt til at sove i kasserne og hver eneste år når jeg pakker dem ned tænker jeg lidt over, om vi mon er blevet velsignet med en lille levende baby næste gang de bliver taget frem !? De tanker havde jeg også i søndags da jeg lagde låg på kasserne og samtidig sendte jeg nogle tanker til vores små engle. De sidste to år har vi oplevet noget af det værste, nemlig at få taget tre små liv fra os og frygten for hvad 2012 mon har at byde på gnaver allerede i mig. Der er så mange tanker der flyver rundt i hovedet på mig og de er så svære at få ro på. Hvis vi tager beslutningen om ikke flere børn, så kommer vi i hvertfald ikke ud i flere dødfødsler, men tænk nu hvis - tænk nu hvis det lige præcis er i år det vil lykkes at få det sidste velskabte barn !! - og omvendt tænk nu hvis vi endnu en gang skal sige farvel til et lille kærlighedsbarn, det magter vi bare heller ikke. Gid nogen dog kunne spå om fremtiden og hjælpe mig lidt på vej, det er så svær en beslutning at tage da ønsket jo er så stort og ikke nemt at opgive. Man fortyder ikke de børn man har fået, men dem man ikke fik siger de kloge ! Hvorfor skal vi rammes sådan af sort uheld og mon vi har taget vores tørn nu ???
I need a f...... answer !!